Clever Coffee Dripper

Clever Coffee

er en fiks lille kaffetragt med en start-stop funktion så den brygger… men ikke drypper.

Kaffebryggeren låner fra flere forskellige brygningsmetoder og kan måske bedst defineres som en krydsning mellem pour-over og stempelkande kaffe.
Det vil sige at du med en Clever får en full immersion brygning ( som stempelbryg) samtidig med at du har et filter til at opsamle kaffegrumset.

Coffee Dripper er en kaffetragt med åbne/lukke funktion i bunden; tragten er simpel i funktion, men helt fremragende i brygning.

Clever Coffee er perfekt til 1 kop og fin til 2 kopper. Til 3 eller flere kopper .. så bliver det små kopper 

Selve kaffebryggeren er fremstilliet i solidt BPA-frit plastik og kommer med en tilhørende bordskåner og låg.

Filtre

Papirsfilter i størrelse #3 eller #4.  Ligegyldigt hvilket filter der bruges – folder siden hvor filteret er hæftet.

Forberedelse før brygning:

  • Papirfilteret renses når du har foldet det og sat det i tragten.
    Det gør du ved at hælde vand over, så forsvinder papirsmagen og du tilføjer lidt varme til tragten.
  • Sæt tragten på dit krus (eller kande, hvis du vil brygge ned i en lille kande) og lad rensevandet løber fra tragt til krus, så du også varmer lidt her inden brygningen går igang. 

Fremgangsmåde

  • Kværn 26 gram kaffe i mellemgrov formaling (7-9g pr. 100ml vand).
    Nu hælder du den kværnede kaffe ned i det nu våde filter der sidder i Clever Coffee tragten. Ryst forsigtigt tragten så kaffen planer ud .
    Brygger du med vægt. kan du nu stille tragten med filteret og kaffen op og trykke på ‘tare’ så aflæsningen går i 0/nul
  • Brug nyristet kaffe og friskt afkalket (blødt) vand.
  • Brug 340 gram vand der er 92-96 grader varmt.
    Begynd nu at hælde vandet over kaffen. Hold øje med vægtens aflæsning. I et roligt flow fylder du på til du når 340 gram. Hæld i små cirkler i midten. Du skal bare sørge for ikke at ramme kanten/filteret.
  • Sæt nu låget på og lad din kaffe brygge/trække inde i Clever Coffee tragten.
    Efter ca 1 minut kan du løfte låg og røre forsigtigt rundt.
  • Låg på igen og lad kaffen stå yderligere 2 minutter
  • Så er kaffen færdig. Du kan vælge at tage låg af og røre en gang til. Men ellers er det bare at sætte tragten ovenpå dit krus eller kande.
    Når du gør det åbnes tragten op i bunden og kaffen vil dryppe gennem filteret og ud. Når du tømmer tragten bør det tage under 1 minut og så er der kaffe!
  • Samlet bryggetid: 4 min.Kværn kaffen lige før du skal brygge. Til denne metode anbefaler vi at man maler som groft salt. Det er et sted mellem hvad der bruges til Aeropress og stempelkande.