Filterkaffe på kaffemaskinen

Bryg på kaffemaskinen

er en af de de mest udbredte brygningsmetoder verden over, og har på mange måder revolutioneret tilgangen til kaffe siden den kom frem i 70’erne.

 Fremgangsmåde:

  • Brug 7-9 gram ny ristet kaffe per kop (1.5 dl).
  • Målene på kaffemaskinen svarer ca. til en kop.
  • Kaffens smag topper 1-3 uger fra ristedatoen, så sørg for at se dig godt for, når du køber bønner og husk at opbevare dem lufttæt.
  • Køb efter profil: er du til lys, mellem eller mørke kaffebønner?
  • Kværn dine kaffebønner selv det giver det bedste resultat.
  • Lad ikke kaffen stå i maskinen – så bliver den hurtig bitter.

Dosering af kaffe på kaffemaskine

Der hvor de fleste kommer i tvivl, er netop når det kommer til doseringen af kaffe på kaffemaskinen. Det er en klar fordel at bruge en vægt til at afmåle kaffen, frem for at bruge måleskeer. Jeg anbefaler at du bruger mellem 7-9 gram kaffe per. kop for at opnå det bedste resultat – men smag er individuelt så prøv dig frem.

Har du ikke en vægt, kan du bruge følgende tommelfingerregler til dosering af kaffemaskinen:

7g kaffe = en strøget måleske (eller en stor spiseske, hvis du er i bekneb)

1 kop på kaffemaskinens vandtank svarer til 1.5 dl.

Papirfiltre

Mange af de billigste produkter efterlader faktisk en bismag i kaffen. Brug derfor filtre af en fornuftig kvalitet.