Hjemmeristning af rå bønner

Hvorfor riste sin egne kaffe

Der er mange gode grunde til at riste sine kaffebønner selv.

Nogle bliver tiltrukket af tanken om at få fuld kontrol over processen fra ristning til kop.
Andre syntes det er spændende at eksperimentere med forskellige risteprofiler på samme slags bønner.
nogle gør det for at spare lidt og andre igen synes bare det er sjovt.
En ting er sikkert ! Hvis du rister din kaffe selv, får du et færdigt resultat, der er friskere end hvad du kan købe dig til. 

Du skal bruge følgende

Rå kaffebønner
Wok eller pande
Røreske
Tallerken til afkøling.
Termometer
Tid: 12-15 min.

Skru op for blusset på komfuret, har du et termometer så prøv at ramme en temperatur på 220-230 grader.

Tænd for emhætten (for det kommer til at ryge)

Brug en pande eller en billig wok – sørg for at den er rengjort

Fordel kaffebønnerne i et lag i wokken/panden og sæt den på blusset.

Sørg for konstant at røre i kaffebønnerne undervejs, ellers bliver ristningen ikke jævn og kaffebønnerne brænder på.

Rør, ryst, rør, ryst

Efter 12-15 min. burde din ristning være færdig, men det kan variere så lyt efter hvornår kaffen popper.

Når du er tilfreds med din ristning, hælder du bønnerne over på en tallerken og lader dem køle af.

Hæld de ristede kaffebønner i en lufttæt beholder, helst en ventilpose da de nu afgiver Co2.

Lad dem hvile 1-3 dage før du brygger kaffe på dem.